Om racen ...

Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystegne. Det ser ud til, at disse hunde på et tidligt tidspunkt er blevet bragt til Cuba.

Racens mest almindelige farve “havannabrun” har fejlagtigt givet anledning til den legende, at der var tale om en race med oprindelse i Havana, Cuba’s hovedstad.

Forholdene har medført, at racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet bort fra øen.

Udseende og væsen:

• En dværghund af rektangulær format.
• Skulderhøjde: 23-27 cm (idealmål).
• Skalle: Flad og bred. Stop uanseelig.
• Snude: Relativ smal, med meget smalle, ikke nedhængende læber, sort næse, saksebid
• Øjne: Temmelig store og meget mørke, foretrukne sorte med mandelformede åbninger.
• Relativt spidse hængeøre med folddannelser.
• Halen højt båret med lange silkeagtige hår.
• Dybt bryst med buede ribben.
• Hårene bløde og glatte, let buede i spidserne.
• Må højst klippes lidt ved kløerne. Lang blød og silkeagtig pels, hvilket giver den en stor elegance og usædvanlig fornemhed.
• Sjældent ren hvid, mest beige i alle afskygninger, brun, grå, koksgrå, sort eller hvid - med store aftegninger i de forannævnte farvetoner.

Havaneseren er usædvanlig intelligent og er gennem sin altid nærværende nysgerrighed meget let at opdrage. Med sit åbne væsen og sin uimodståelig charme vinder den på et øjeblik ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver familie.

Den er usædvanlig morsom og kammeratlig, derfor er den også at anbefale familier med børn. Skønt dværghund er den af karakter og kondition klar til at deltage i enhver legekamp.

I øvrigt er den også en usædvanlig svømmer, der ikke ved noget bedre end at tumle sig i vandet.

Havaneseren er også en udmærket vogter og hyrdehund.

Havaneseren er meget knyttet til “sin familie” og rigtig lykkelig, når den også bliver optaget som værdigt familiemedlem, med daglige pligter.

Allergivenlig race

Racen Bichon Havanais er såkaldt allergivenlig, dvs. at mange som har allergi overfor hunde, kan tåle den, men desværre ikke alle.

Nedenstående tekst er lånt fra http://vimedhund.jubii.dk

Bent Weeke er speciallæge dr. med. og har arbejdet med allergipatienter i 25 år – først som overlæge på Rigshospitalets allergiafdeling og siden 1988 i allergiklinikken TAK, hvor han vaccinerer mod allergi. Han kan ikke synge med i det kor af fagfolk, som fraråder enhver form for eksperimenter med allergikere og hunde.

“Der er stor forskel på, hvordan læger og andre eksperter giver råd om hunde og allergi. ‘Skyd den hund med det samme’ er ofte en grundindstilling frem for ‘Giv det en chance – og så ser vi, hvordan det går’. Det er det sidste, der er mit princip. For alting er ikke sort og hvidt, og det er så ærgerligt, når folk skal skaffe sig af med deres hund. Min grundholdning er, at vi skal sørge for, at alle kan tåle hunde, fordi det øger livskvaliteten at være sammen med dem.

Det handler om at vurdere, hvor meget man selv gør for at afhjælpe allergien, hvor meget kan vi kan hjælpe, og hvor stor risikoen er. Og der er mange, der sagtens kan tåle at anskaffe sig hund, selv om der er en vis risiko,” mener Bent Weeke.

“Der findes ikke én bestemt, allergivenlig hund. Alle hunde har de stoffer i sig, som fremprovokerer allergi, men der er nogle hunde, man ikke kan tåle, og andre hunde, man godt kan være sammen med. Jeg giver altid det råd, at man skal gå hen og nusse hundens hår og skæl og få lidt på fingrene og så gnide det op på sit øverste øjenlåg. Får du et rødt øje, er du allergisk over for den hund. Får du det ikke, så er du ikke allergisk. Det er i princippet bedre end at købe de der hunde uden pels. De er meget mere indendørs og står og fryser og ryster, og så kommer der flere skæl.”

Læs resten af artiklen i Vi med Hund nr. 4 (udkom 24. maj 2006).